søndag den 9. december 2012

Opskrift På Brændte Mandler

I går var min mor og jeg på årets store julegaveindkøbstur. Vi gik ned igennem gågaden i Århus og så alle de små, hyggelige, boder, som sælger alt fra julepynt til pandekager. Vi kom forbi en bod, som solgte brændte mandler, og så kom vi til at snakke om, at det kunne være sjovt, at lave dem selv. Jeg har aldrig prøvet det før, men jeg har altid gerne ville...
Så i dag har jeg haft gang i den store pande og lavet en ordenlig potion brændte mandler. Det er faktisk slet ikke så svært, som det ser ud til! Det kræver dog, at man er vågen og holder øje med dem, så de ikke brænder på ;)

Her kommer opskriften, så I selv kan prøve kræfter med det!
 200 g.

Det skal du bruge:
200 g. madler
200 g. sukker
½ tsk. kakao
4 spsk. vand

Sådan gør du:
1. Kom mandler, sukker, kakao og vand på en pande.
2. Kog massen ved svag varme til vandet er fordampet.
3. Skru op for varmen, når sukkeret er tørt og lyst.
4. Kog massen ved højere varme, indtil sukkeret bliver flydende.
5. Kom mandlerne på et stykke bagepapir, og skil dem ad med to gafler.
6. Lad mandlerne køle af.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar