fredag den 30. november 2012

Juletid

 Billederne er fra picmonkey.com

Så har stilheden på bloggen vist varet længe nok! 

Jeg har tilbragt de sidste fem dage i København med min klasse, og jeg er fuldstændig smadret! Jeg har virkelig ondt i mine fødder af de mange, lange, gåture gennem Københavns gader, og jeg er så træt på grund af søvnmangel. Og sidst, men ikke mindst, savner jeg at bage! Derfor går jeg allerede i gang med julebagningen i morgen.

December måned er jo lig med småkager, vaniljekranse, pebernødder og generelt søde sager, så I kan godt begynde at glæde jer til rigtigt mange juleopskrifter den næste måneds tid :)
Derudover arbejder jeg lige i øjeblikket på et indlæg med inspiration til hvad man kan ønske sig i julegave. Det udkommer inden for de næste par dage!

December måned er, i følge mig, den hyggeligste måned på hele året,og jeg glæder mig super meget til at pynte op, købe gaver og selvfølgelig juleaften! Hvad med jer?

//Frederikke

onsdag den 14. november 2012

Take Me Home

Jeg er, som så mange andre teenagepiger verden over, stor fan af det britisk/irske boyband One Direction. I mandags udkom drengenes andet album kaldet Take Me Home, og jeg har lige siden hørt sangene igen og igen. Der er flere sange, som er lige efter min smag, blandt andet sangene ''Rock Me'', ''Kiss You'' og ''They Don't Know About Us''. Drengene har virkelig arbejdet hårdt på dette album, og det viser resultatet tydeligt.

Albummet kan købes på iTunes eller TDC PLAY, og hvis du ikke allerede har købt det, kan jeg helt klart anbefale det!

//Frederikke

lørdag den 10. november 2012

Opskrift På Klatkager

Her den anden aften lavede jeg risengrød til min lillebror og jeg, og da vi ikke spiste det hele, tænkte jeg, hvorfor ikke bruge resten til klatkager? Så det gjorde jeg, og her har I opskriften :)

 Ca. til 4 personer

Det skal du bruge:
½ potion risengrød
1 æg
3 spsk. mel
1 dl. mælk
1 spsk. sukker

Sådan gør du:
1. Bland risengrød, æg, mel, mælk og sukker sammen.
2. Steg små klatter af grød på panden i en smule smør.
3. Spis klatkagerne med sirup, flormelis eller sukker.

tirsdag den 6. november 2012

Opskrift På Havreboller

Når man har haft feber i 6 dage, er man altså godt træt af at ligge i sengen. Derfor besluttede jeg mig for at overraske min familie med nybagte boller og varm kakao med flødeskum. Jeg fandt opskriften i en af mine bagebøger fra Amo, men jeg havde nogle enkelte problemer på vejen... For det første passede mængden af mel ikke til mængden af væske, og for det andet stod der i opskriften, at der skulle 1 spsk salt i dejen, hvilket jo lyder helt absurd. Jeg fik dog rettet op på problemet, og resultatet blev ganske godt :) 

Og bare rolig! Jeg har selvfølgelig rettet opskriften til ;)

 Ca. 20 stk.

Det skal du bruge:
50 g. gær
5 dl. lunken vand
2 dl. græsk yoghurt
1 tsk. salt
1 spsk. sukker
2 spsk. olie
300 g. havregryn
150 g. grahamsmel
350 g. hvedemel

Sådan gør du:
1. Rør gæren ud i det lunkne vand.
2. Tilsæt salt, sukker, olie, græskyoghurt, havregryn og grahamsmel.
3. Tilsæt hvedemelen lidt af gangen, og ælt dejen godt.
4. Lad dejen hæve i 45 min.
5. Form dejen til ca. 20 boller, og lad dem efterhæve i 30 min.
6. Pensl bollerne med mælk, og drys evt. med knuste cornflakes.
7. Bag bollerne i en 200 grader varm ovn (varmluft 180 grader) i 12 - 15 min.
 

søndag den 4. november 2012

Private af Kate Brian

For ca. 1 år siden, kom min mor hjem med en ny bog til mig. Bogen hed Private vol. 1 og var den første bog i serien Private af Kate Brian. Først stod bogen bare i min reol, sammen med alle mine andre bøger. Det var først flere måneder efter, jeg begyndte at læse den. Da jeg først var kommet i gang, kunne jeg slet ikke ligge den fra mig igen.

I bogen følger man 15-årige Reed Brennan som med nød og næppe er kommet ind på hendes drømmeskole, Easton Academy. Man skal lidt ind i bogen, før den begynder at blive rigtig interessant, men giv den en chance, for slutningen er utrolig spændende.

På bagsiden af bogen står:

Da femtenårige Reed vinder et stipendium til Easton Academy, er det vejen væk fra et søvnigt forstadsliv og en deprimeret mor. På det prestigefyldte Easton vil Reed få muligheden for at blive en del af den sofistikerede elite i samfundets top. Der er bare ét problem: Alle her er lidt mere tjekkede, lidt mere selvsikre , og ret meget rigere, end hun i sin vildeste fantasi havde forstillet sig.
Øverst i hierarkiet er Billings-pigerne - de smukkeste og mest intelligente piger på Easton. Reed sætter sig for at blive en del af den magtfulde klike, koste hvad det vil. Men er hun virkelig parat til at betale  popularitetens høje pris?
For bag de stylede facader gemmer sig hemmeligheder så mørke, at de dårligt tåler dagens lys.

Jeg har nu læst både vol. 1, vol. 2, vol. 3 og er i gang med at læse vol. 4. Jeg kan slet ikke få nok, og serien bliver mere og mere spændende for hver bog. Private kan helt klart anbefales!

Har I en bog I kan anbefale?

//Frederikke

torsdag den 1. november 2012

Følg Viva La Vanilla På Facebook

Ja, som titlen siger, kan du nu følge Viva La Vanilla på Facebook. Du skal blot trykke her, og så trykke på ''synes godt om''. Så let er det!
På siden vil jeg løbende skrive hvad der sker på bloggen og poste billeder og andre spændende ting.

Så hvis du har Facebook, vil jeg da opfordre dig til at ''synes godt om'' Viva La Vanilla :)

//Frederikke

Fancy Fashion




Alle disse billeder er fra Fancy

I dag er jeg desværre syg :( Ligger i sengen med feber, så det bliver lidt svært at bage i dag. I stedet har jeg fundet disse fantastiske billeder på thefancy.com. Hvis man havde råd til at klæde sig som på billederne, ville verden jo være perfekt! Smukke, smukke billeder fra en grå, grå dag!

//Frederikke