fredag den 1. februar 2013

Opskrift På Gulerodsbrud

I december måned fik jeg Claus Meyers bagebog, ''Meyers Bageri'', og da jeg, som så mange andre, elsker gulerodsbrud, blev jeg ovenud lykkelig, da jeg opdagede netop den opskrift i bogen. Derfor bagte jeg i går en super lækker potion gulerodsbrud. Jeg vil dog sige, at det var lidt af en udfordring. I følge opskriften, skal man nemlig først lave selve dejen, og først bagefter tilføje æg, revne gulerødder og solsikkekerner. Det var svært, men det lykkedes, og resultatet blev rigtig godt! Både min mor, far og lillebror er allerede helt vilde med brudene, og det samme er jeg ;)

Husk, at I stadig meget gerne må deltage i afstemningen i højre side! Det vil hjælpe mig rigtig meget til at finde ud af, hvad I ønsker at se her på bloggen i den nærmeste fremtid:)

Her har I den super gode opskrift!
Ca. 12 stk.

Det skal du bruge:
50 g. gær
5 dl. lunkent vand
1 kg. hvedemel
75 g. sukker
2 tsk. salt
75 g. smør
2 æg
150 g. solsikkekerner
4-5 gulerødder

Sådan gør du:
1. Opløs gæren i det lunkne vand.
2. Tilsæt sukker, salt, smør og hvedemel, og ælt godt sammen.
3. Lad dejen hæve i 1 time.
4. Lav en fordybning i dejen, og tilsæt æg, solsikkekerner og revne gulerødder.
5. Ælt igen dejen godt sammen. Denne gang skal dejen være meget klistret. 
6. Kom 12 klatter af dejen på bageplader ved hjælp af to skeer.
7. Lad bollerne hæve i 1 time.
8. Pensl bollerne med mælk.
7. Bag bollerne i en 220 grader varm ovn (varmluft 200) i 15-18 min.
 Inspiration fra ''Meyers Bageri''

Ingen kommentarer:

Send en kommentar